Ekspert forklarer konservatismen på Knøs Gaard

Arkivfoto

Arkivfoto

21. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ivrig blogger og kronikør i Berlingske, hyppig gæst i Deadline, anerkendt forsker og underviser på Syddansk Universitet, Søren Hviid Petersen, besøger Sønderborg til en debat om de konservative værdier og hvorfor Danmark aldrig har haft mere brug for konservatisme end i dag. Debat-arrangementet er åbent for alle, der er politisk nysgerrig og interesseret i den politiske debat. Det foregår på Knøs Gaard onsdag den 30. pril fra kl. 19 og det er gratis.

Søren Hviid Petersen

Artiklen fortsætter under annoncen

Slipseklædt gymnasiast og fritidsradiovært med fokus på punkmusik. Politisk engageret lige siden ungdomsårene i Kronjylland, dog uden ambition om at blive politiker.

– Det er jeg alt for kompromisløs til, siger han.

Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet. Søren Hviid Petersen er i dag lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, hvor han især forsker i politisk filosofi. Slipset er skiftet ud med butterfly.

Med skarp tunge – ofte sat i en historisk og teoretisk kontekst – perspektiverer Søren Hviid Pedersen i kronikker, blogindlæg og debatter i radio- og Tv-studiet aktuelle samfundsmæssige udfordringer og deres mulige politiske løsninger. Han betegnes som en ”kyndig og konstruktiv kritiker af Det Konservative Folkeparti”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Konservatisme er ikke en ideologi

Søren Hviid Petersen indleder aftenen med et kort historisk rids over konservatismen og udviklingen af de konservative værdier. Med afsæt heri kommer han med bud på, hvorfor konservative værdier er vigtige for individets og samfundets udvikling – i dag og i fremtiden.

Aftenen afsluttes med mulighed for at udfordre og debattere med Søren Hviid Petersen.

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...