El-færgen ’Ellen’ skal døbes

27. maj 2019 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

E/F Ellen skal døbes lørdag den 1. juni 2019 klokken 16:00 og festlighederne foregår på Søby Havn.

Der vil være taler fra blandt andre Ærøs borgmester, inden Christina Clausen fra Danfoss svinger champagneflasken og officielt døber el-færgen. Danfoss Editron er en af ni partnere i det EU-finansierede E-ferry projekt, og de står bag det elektriske system på el-færgen.

Efter dåben byder Ærøfærgerne på pølser, lidt koldt at drikke samt slik til børnene. Derudover vil der være mulighed for at komme ombord på E/F Ellen og se sig omkring på den flotte, nye færge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at være Ærøs første, er E/F Ellen også verdens længst sejlende 100 % eldrevne færge, og den kraft får hun brug for, når hun til juli får hele syv daglige afgange til Fynshav fredag og lørdag samt fem daglige afgange de resterende dage. Turist- & Erhvervsdirektør Chris Hammeken er meget begejstret:

”Med sine mange afgange er Ellen med til at forstærke Ærøs samarbejdsrelation til Tyskland og resten af Europa, og sikrer samtidig vores mange udenlandske turister meget mere fleksibilitet i forhold til ankomst og afrejse. At få Ellen i drift kommer til at gøre en kæmpe forskel for både erhverv og turisme på Ærø”, udtaler Chris Hammeken i en pressemeddelelse,

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste milepæl for E/F Ellen er mandag den 1. juli 2019, hvor hun forventes at sejle afsted mod Fynshav på sin første rigtige tur som fjerde færge i rækken hos Ærøfærgerne A/S.

Baggrund for el-færge projektet E-ferry

El-færge projektet, E-ferry, er et fireårigt innovationsprojekt med det formål at udvikle en 100 % eldreven færge for passagerer og biler, lastbiler og anden last. Målet er at fremme energieffektiv, CO2 neutral og forureningsfri vandbåren transport på ø-ruter og i kystnære farvande i og uden for Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udviklingen af el-færgen er finansieret under Europa Kommissionens ‘Horizon 2020’ i samarbejde med Ærø Kommune.

El-færgen vil have en rækkevidde som er 7 gange længere nogen anden fuldelektrisk bilfærge

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...