El-installatør NH Jespersen vinder Arbejdsmiljøprisen 2022

Jens Oxholm. Pressefoto
Jens Oxholm. Pressefoto
19. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nye hjælpemidler til at aflaste medarbejdere og et tæt samarbejde om arbejdsmiljø på tværs af organisationen. Det er årsagerne til, at el-installationsfirmaet NH Jespersen i Sønderborg har vundet Arbejdsmiljøprisen 2022 i kategorien Muskel- og skeletbesvær.

Tunge løft i trange rum, store tavler, der skal sættes op og hvidevarer, der skal monteres hos firmaets kunder. Det er arbejde, der kræver gode hjælpemidler for at skåne medarbejderne for unødigt muskel og skeletbesvær. Og det er netop, hvad el-installationsfirmaet har investeret i, og som nu har resulteret i en fornem pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdsmiljørådets formand, Cristina Lage, fremhæver virksomhedens samarbejde om at skabe et godt arbejdsmiljø.

”Stort tillykke til NH Jespersen, der med enkle og effektive tiltag skaber et bedre ergonomisk arbejdsmiljø, hvor der er færre belastninger i arbejdsdagen. Virksomheden har inddraget arbejdsmiljøorganisationen, og i fællesskab har de set på medarbejdernes behov og fundet en løsning, der sænker antallet af løft og giver bedre arbejdsstillinger. Det er virkelig godt, at NH Jespersen gør sig umage for at skabe et godt arbejdsmiljø gennem samarbejde”, siger Cristina Lage i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant, Jesper Warnecke, er enig i, at ledelsens opbakning og medarbejdernes inddragelse har været altafgørende i firmaets arbejdsmiljøindsats.

”At ændre i arbejdsgange handler også om økonomi, men ledelsen er meget lydhør over for de ændringer, som medarbejderne og vi i arbejdsmiljøorganisationen foreslår. Det handler om samarbejde hele vejen rundt. Når medarbejderne kommer med ændringsforslag, går vi sammen i gang med at finde løsninger på tværs af organisationen. Ved at inddrage kollegerne sikrer vi også, at arbejdsmiljøet indrettes efter vores behov,” siger Jesper Warnecke.

Artiklen fortsætter under annoncen

NH Jespersens indsats omfattede blandt andet en ny kassevogn, der har fået installeret en kørestolslift. Liften betyder, at hvidevaremontør Jens Oxholm ikke længere løfter op imod 100 kg tunge hvidevarer ind ad sidedøren. Det skåner ham dagligt for mange nedslidende løft.

”For at beholde Jens Oxholm på arbejdsmarkedet i mange år endnu, og allerhelst i firmaet, er vi nødt til at passe godt på ham. Det er tanken med den nye lift”, siger Jesper Warnecke.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...