Forced to Mode, et af de bedste Depeche Mode-hyldestbands, gæster Sønderborg for første gang med fantastiske tekster og masser af nostalgi. Det sker søndag den 14. december på Sønderborghus.
Den 13. december er det international Depeche Mode-dag, og det fejres af Forced to Mode, der kommer fra Berlin. De leverer et passioneret show med sange som ’Just Can’t Get Enough’, ’Personal Jesus’, ’Try Walking In My Shoes’, ‘Enjoy The Silence’ og mange flere.
Publikum kan se frem til en energisk koncert med et flot visuelt show og en musikalsk tidsrejse tilbage til 80’erne. Forced to Mode har fortolket Depeche Mode siden 2011, og de bliver anset som et af de bedste hyldestbands for gruppen, der startede for mere end 40 år siden.
Koncerten finder sted søndag den 14. december 2025 klokken 19:30 på Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















