Elev på Nørreskov-Skolen afleverede positiv kviktest

9. marts 2021 COVID-19

En elev i overbygningen på Nørreskov-Skolen er tirsdag blevet testet positiv for Corona-smitte.

Eleven deltager i nødpasning på skolen og det positive smittetilfælde er konstateret ved kviktest. Eleven og dennes familie følger nu retningslinierne ved smittetilfælde, skriver Sønderborg Kommune.

Der er yderligere tre elever i gruppen, som eleven har nødpasning sammen med. De tre elever er blevet kontaktet og hjemsendt med anbefaling om at tage en test på 4 og 6 dagen.

Eleverne kan vende tilbage til nødpasning efter to negative test.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er desuden tilknyttet en lærer til gruppen, og læreren er også hjemsendt med anbefalingen om at blive testet. Læreren kan ligeledes vende tilbage efter to negative test.

Forældrene til de berørte elever er blevet orienteret direkte, mens resten af eleverne og forældrene på Nørreskov-Skolen er orienteret via Aula.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk