Ellen Trane Nørby er ny næstformand for DANVA, vandsektorens brancheorganisation

Ellen Trane Nørby. Pressefoto

Ellen Trane Nørby. Pressefoto

8. september 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem for Venstre og formand for SONFOR, Ellen Trane Nørby, er konstitueret som ny næstformand i vandsektorens brancheorganisation, DANVA. Hun og formand, Carsten Nystrup, varetager hermed som formandskab og sammen med DANVAs bestyrelse vandselskabernes interesser.

Ellen Trane Nørby fortæller i en pressemeddelelse, at der er tungtvejende grunde til at talevandets sag:

”Vandsektoren bevæger sig i disse år ind i selve kernen af forandringen af den nye verdensorden, derfor arbejder vi på at få en regulering af vandsektoren, der kan favne den forandring. Vandselskaberne skal jo kunne håndtere udfordringer, der påvirkes af effekten af miljøfarlige stoffer og klimaforandringer, som skaber pres på vores vandressourcer”, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal give vandet en klar stemme, så vi kan sikre rent drikkevand til danskerne og håndtere spildevandet på en måde, så det ikke påvirker miljøet”.

Carsten Nystrup, blev i juni ny formand i DANVA efter den tidligere formand, Lasse Frimand Jensen, der stoppede, da han var blevet valgt til borgmester i Aalborg. Ifølge vedtægterne er det næstformanden, der i sådan en situation automatisk træder ind i stedet, mens næstformanden skal konstitueres af bestyrelsen. Den konstituering fandt sted i dag, fredag, på det ordinære bestyrelsesmøde i DANVAs hovedkontor.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...