Ellen Trane Nørby glædes over Nordborg er et skridt nærmere forsøgsprojekt om frie bymidter

13. juni 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Nordborg er blandt de 14 byer, der nu får mulighed for at blive en del af forsøgsordningen for frie bymidter. Det glæder det lokale folketingsmedlem og politisk ordfører for Venstre i Sønderborg Ellen Trane Nørby:

”Det er godt, at Nordborg stadig er med i opløbet om at få mere frihed til planlægning, og at vi nu får mulighed for at udforme en egentlig ansøgning om at blive en del af forsøgsordningen. Der er i dén grad behov for at styrke udviklingen af Nordborg. Frie rammer for planlægningen vil kunne bidrage til at skabe bedre sammenhæng i byen og styrke by- og lokalmiljøet”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forsøgsordningen er en del af den politiske aftale ‘Mere liv i bymidter og landdistrikter’ fra november 2021, hvor et bredt politisk flertal, inklusiv Venstre, satte 130 millioner kroner af til at give udvalgte mindre og mellemstore byer mulighed for at blive sat fri af eksisterende regler og lovgivning i arbejdet for at sikre mere liv i bymidten.

Den konkrete projektidé for Nordborg indebærer et løft af Nordals Skolens læringsmiljøer og en omdannelse af skolebygningens ledige kapacitet til et samlingssted og multihus, der samler både offentlige, herunder biblioteket, og foreningsmæssige og private funktioner centralt i bymidten. Ellen Trane Nørby mener, at en frisættelse fra regler og lovgivning vil gøre det lettere at tænke ud af boksen og prøve nye samarbejdsformer af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fremhæver samtidig, at det vil være helt i tråd med de planer, Venstre ønsker for Nordals og det store arbejde der ligger i Udviklingsforum og med opbygningen af ferieresortet.

”Der er ingen tvivl om at det er de lokale aktører, som kender de lokale behov bedst. Derfor bør det også i højere grad være op til dem at afprøve ideer og initiativer, der kan styrke Nordborg. Det vil en frisættelse fra regler og lovgivning, som ellers kan hæmme udviklingen, kunne understøtte”, siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det at kunne tænke ud af boksen har sjældent været en dårlig ting. Bare se på Danfoss, Linak, Universe og andre nordalsiske succeser. En frisættelse flugter også med masterplanen for Nordals – til gavn for både bosætning og turisme i området.

At styrke Nordals, herunder Nordborg, er en mærkesag for Venstre i Sønderborg Kommune, understreger Ellen Trane Nørby:

”Venstre ønsker fart på investeringer og udviklingen i området. Her spiller en moderne skole, et andet vejforløb og en større udvikling omkring Røde Plads og ned ad Storegade en stor rolle. Vi skal prioritere penge til at forskønne centrum og skabe et attraktivt bymiljø med bl.a. flere aktiviteter og legepladser og hvor butikker og spisesteder hænger naturligt sammen. Det vil gavne alle og derfor er det vigtigt at vi også lokalt får friheden til at kunne gennemføre planerne”.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...