Elstrup Mølles Venner drømmer om at købe møllen

5. august 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det helt store mål for den lokale forening Elstrup Mølles Venner er at få købt møllen, så den igen kan blive gangbar. Møllens historie går helt tilbage til 1859, og det et stort ønske for foreningens medlemmer at få vinger på den gamle mølle midt på Als, så den igen kan fungere.

Blandt andet derfor har foreningen indgået et sponsorsamarbejde med energiselskabet OK.

”En sponsoraftale betyder en masse for os. Når vi har penge til køb af møllen, håber vi, at vi får lettere ved at søge fonde. Så kan vi få møllen tilbageført til den oprindelige stand, som den var, da den ophørte med at producere,” siger Carsten Sahl Andersen, der er formand for Elstrup Mølles Venner.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har allerede været i gang med at renovere vores gamle stald, som vi bruger til koncerter. Det er vældigt populært”, siger han i en pressemeddelelse.

Foreningen er udelukkende til for møllens fremme. Der er mange frivillige hænder, så Carsten Sahl Andersen har en stor tro på projektet. Ifølge formanden er der en god opbakning fra omegnen.

Koster ikke ekstra at tanke

Aftalen er simpel. Man kan støtte foreningen med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Elstrup Mølles Venners sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte Elstrup Mølle med i alt 15 øre for hver liter brændstof.

Elstrup Mølle kan forhåbentligt snart få vinger igen via en sponsoraftale, som Elstrup Mølles Venner har indgået med OK. Foto: Elstrup Mølles Venner 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...