Emil De Waal hylder ’Nulle’ med en koncert i Sønderborg

Emil De Waal ved trommerne. Pressefoto
Emil De Waal ved trommerne. Pressefoto
24. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 3. marts kl. 15 kan jazzelskere opleve Emil De Walls kvartet i Sønderborg Jazzclub i Sønderborghus. I 2023 turnerede Emil De Waal rundt i Danmark sammen med Nulle og han skulle også have været med i Sønderborg. Desværre døde Nulle i december 2023.

Koncerten i Sønderborg bliver i stedet en hyldest til Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensen. Nulle blev 86 år og mange husker ham måske bedst for den julekalender han lavede sammen med Poul Nesgaard i 1980, og som blev kendt som ’Poul og Nulle i hullet’. Men derudover var Nulle også en fremragende jazzmusiker med en lang og fornem karriere bag sig. Nulle medvirkede bl.a. på Emil De Waals plade, Vente, der udkom i 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Jazzclub i en pressemeddelelse.

Emil de Waals professionelle liv som musiker begyndte, da han i 1987 var med til at stifte ’Bagdad Dagblad’. Siden har han spillet trommer med stort set alt og alle i Danmark, lige fra undergrund over jazz og rock. Denne gang optræder han med tre garvede musikere. Jacob Anderskov – en pianist af guds nåde, der får sit klaver til at synge og rammer helt ind i sjælen med sit evigt opfindsomme og uforudsigelige tangentspil. Gustaf Ljunggren, en fuldstændig fabelagtig musiker, som kan spille på stort set alle instrumenter. Altid en overraskelse at lytte til. Desuden vil den fremragende klarinettist Henriette Groth hjælpe os med at mindes Nulle.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...