Billetterne til Damernes Ringriderfrokost sælges for 790 kroner stykket

22. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nu sælges der billetter til Ringriderfestens Damefrokost og prisen er 790 kroner stykket.

Det er skuespiller Søs Egelind, som skal være konferencier til Damernes Ringriderfrokost, der finder sted den 8. juli fra klokken 14 til 19.

Ligesom ved Herrefrokosten, så kommer der en række taler – og på listen er tv-vært Natasja Crone, ‘løvinde’ Anne Stampe Olesen og Sønderborgs 2. viceborgmester, Ellen Trane Nørby.

Med i prisen er – udover talerne – en tre-retters menu fra Hotel Baltic med vine fra Visselulles Vinbar.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ligesom ved Herrefrokosten, så bliver Damernes Ringriderfrokost en blanding af et netværksmøde og en fest, hvor vi kvinder kan få en god oplevelse i den festlige højtidelige stemning”, siger komité-formand Karen Jørgensen i en pressemeddelelse.

Komiteen bag Damernes Ringriderfrokost er: Monia Siemsen, Tina Callesen, Pernille Rubeck Johannesen, Camilla Frederiksen Bonde, Mette Brudvig og Karen Jørgensen.

Billetterne kan købes på Billetsalg.dk

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...