En del af Sønderborgs virksomheder har tabt 75-100 procent af omsætningen

28. februar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Coronakrisen og de medfølgende nedlukninger har ramt erhvervslivet på omsætningen.

Sønderborgs Erhvervsservice, der er i kontakt med erhvervslivet har konstateret, at 38 procent af virksomhederne ikke har mærket Coronakrisen. Hos 12 procent er omsætningen faldet med 25 procent og hos seks procent er omsætningen steget.

Syv procent af erhvervsvirksomhederne har tabt mellem 75 og 100 procent af deres omsætning.

“Siden marts sidste år har Erhvervsservice og Vækstrådet guidet virksomhederne, så de kunne søge hjælpepakker”, siger erhvervsudvalgsformand Gerhard Bertelsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at selvom der er hjælpepakker, så har flere af de erhvervsdrivende været nødt til at bruge flere penge end de fik i støtte.

“Og der mener jeg, at det er brancheorganisationerne, der må fortælle, hvad der skal til, for at deres medlemmer kommer videre, når de økonomiske reserver og pensionsopsparingen er brugt”, siger udvalgsformanden.

Når der er krise, så er det ikke alene økonomien, der får et knæk.

“Det gør nogle mennesker også. Og de fleste af dem, der siger, at vi bare må holde ud, de har som regel deres på det tørre”, siger Gerhard Bertelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der er virksomhedsejere, der får det psykisk hårdt, mens de ‘holder ud’ og venter på samfundet igen kommer i gang. Måske resignerer de, giver op og lader deres virksomhed sejle”.

Gerhard Bertelsen efterlyser også nogle hjælpepakker, som kan få virksomhederne i gang igen.

“For eksempel kan det blive svært for restauranter og frisører. De penge, som de taber under nedlukningen, kan de aldrig hente igen. Hvad vil regeringen gøre for dem?”.

I morgen, mandag, åbner en stor del af butikkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo glædeligt og jeg er spændt på, om det er alle dem, som har fået grønt lys, der åbner for kunderne”, siger Gerhard Bertelsen.

“Der er forretninger, som virkeligt er presset og nogle af dem var det inden marts sidste år, så jeg bliver ikke overrasket, hvis der er butikker, som drejer nøglen”.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...