EYES og Smertegrænsens Toldere står klar til at dele scenen, når Mejeriet byder på en aften med hardcore punk og rock. Det sker lørdag den 20. september 2025, hvor publikum kan opleve to bands, der på hver deres måde har sat et tydeligt aftryk på den danske musikscene, oplyser Sønderborghus.
EYES begyndte i 2018 og har siden udgivet to albums, ‘Underperformer’ og ‘Congratulations’. Med tekster om alt fra samfundets ulighed til følelsen af afmagt har de fundet en plads som et markant navn både i Danmark og i udlandet.
Som support spiller Smertegrænsens Toldere fra Aarhus, der er kendt for at levere en direkte og energisk udgave af punk-hardcore musik.
Koncerten finder sted lørdag den 20. september 2025 på Mejeriet og dørene åbner klokken 19:00.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















