En flot søndag med Mark og Christoffer – og alle de andre

21. august 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

For sekstende gang blev der budt på et flot program ved En Søndag på Als i parken ved Augustenborg Slot, en helt forrygende ramme med slot, vand og skov.

Efter den første halve times musik var det en virkelig glad Mark Dixon, som SønderborgNYT talte med.

“Det er en skøn stemning og jeg synes, det er fantastisk at jeg og Christoffer fik lov til at optræde sammen og så også at vi havde Feel Good Band med i den sidste del”, siger Mark Dixon.

Blandt mange andre numre spillede de Simon og Garfunkels The Boxer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ja, den er jo skrevet af en Simon og Garfunkel og den handler om en pige, der er bokser. Hun hedder Laila og var kæreste med dem begge to og det var sådan lidt noget rod”, agde de to lokale talenter, der har spillet sammen siden, de mødtes på Statsskolen i ’98.

Trine Gadeberg var naturligvis i topform og fik fortalt, hvad hun og Dolly Parton har tilfælles – og så fik hun sunget, så tilhørerne endnu en gang kunne konstatere, at hun synger helt fantastisk – og det samme gjorde Maria Corydon, der er i gang med at uddanne sig på Fredericia Musical Akademi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jane og Shane var også på scenen og spille en buket irske numre.

Sikrede sig lidt kage

“Vi har delt koncerten op i en solist-afdeling, en musical- og en popafdeling” sagde Jesper Lundgren, der i rollen som både solist og konferecier så snit til lige at tigge lidt kage.

“Ja, hvis der er nogen, der har noget tilovers, så stil det bare på scenekanten”, sagde han – og det virkede.

Sidste del af koncerten var med Birthe Kjær, der har en perlerække af sange, som spænder ud over hendes mange-årige karriere og her havde publikum virkeligt chancen for at synge med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det hele skal vokse

“Det er ærgerligt vi ikke er flere her i slotsparken”, siger viceborgmester Aase Nyegaard til SønderborgNYT. Hun synes, at med så flot en ramme og så flot et program med virkeligt dygtige musikere og sangere, så skulle flere have bakket op.

Omkring et par tusende havde sikret sig billet inden søndag og der blev også solgt en del ved indgangen.

“Jeg synes, det var et flot og alsidigt program, der var sat sammen, så rammen fortjente at have været fyldt med glade gæster”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT, der håber, at der fotsat bliver udviklet på arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil på kommunens vegne sige, at vi gerne vil mødes med arrangørerne og snakke om, hvad kommunen og andre lokale kan gøre for, at det hele bliver løftet endnu mere”, siger borgmesteren.

Vej til succes er egentlig ret enkel: Alle, som synes, der skal være flotte koncerter for det mere modne publikum, de kan sikre fremtiden ved at købe billet og nyde en eftermiddag i flot solskin – bortset fra en enkelt lille byge – og så ellers bare lade sig føre med af musikere og sangere.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

5. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Langsommelig proces forsinker sejlads med de gule turbåde i Sønderborg Havn

5. oktober 2024 Erhverv

Flere har sikkert bemærket, at der nu på andet år ligger to gule både, som ikke bliver brugt, på Dybbøl-siden i Sønderborg Havn. Årsagen er, at der mangler godkendelser til at sejle i farvandet omkring Sønderborg. “Vi arbejder stadig på at finde en løsning, så vi kan få dem godkendt til sejlads her i Sønderborg. […]

Læs mere...