En håndfuld indbrud i weekenden

30. maj 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten mellem fredag og lørdag blev en siderude knust på en bil, der holdt parkeret på Asylvej ved Kunstskolen. Tyven fandt tilsyneladende ikke noget af interesse i bilen.

I en villa på Sundsmarksvej smed en tyv en havekrukke gennem en rude i en terrassedør kl. 03:16. Fra villaen blev der stjålet en PH-loftlampe og en PH bordlampe, siger politiet.

Ved et indbrud hos Kværs Auto på Søndertoft i Kværs blev kasseapparatet tømt for vekselpenge. Tyven kom ind ved at bryde en dør op til kontorbygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I haveforeningen Skovly blev der natten mellem lørdag og søndag brudt ind i to kolonihavehuse.

I det ene hus blev en dør til udestuen brudt op og tyven rodede hele huset igennem. Herfra blev der stjålet 8 flasker vin og en ostekniv.

I det andet hus kom tyven ind gennem en ulåst dør. Her blev der stjålet 2 flasker rødvin, en flaske hvidvin og en dåsecola. Tyvene efterlod ostekniven fra det første indbrud inden han eller hun forlod stedet.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...