En lille gruppe har travlt med tilløbet til Sjov & Musik i Sønderborg

Martin Michael Jakobsen og Carina Sanddahl. Foto: Ole Kæhler

Martin Michael Jakobsen og Carina Sanddahl. Foto: Ole Kæhler

27. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Til sommer står en lille gruppe mennesker klar til at byde byens borgere, de hjemløse og også andre socialt udsatte på tre timers Sjov & Musik, hvor det vigtige er fællesskabet om at nyde musik og anden underholdning – og det er selvfølgelig helt gratis at være med.

“Vi begyndte på Sjov & Musik i 2023, hvor vi havde tre arrangementer – og i år bliver det igen på Rønhaveplads, i Kongevejsparken og i Apotekerhaven”, siger den ene af de to hovedpersoner, Martin Michael Jakobsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med sig har han Carina Sanddahl og forklaringen på, hun er en del af Sjov & Musik i Sønderborg, er enkel:

“Jeg kan godt li’ at stå på en scene – og jeg kendte jo Martin Jakobsen i forvejen og synes, at vi løfter hinanden”, siger hun.

Det bekræfter Martin Jakobsen:

“Vi har samme energiniveau og vi kører i samme gear. Jeg kommer med ideer og strøtanker, som hun finpudser”.

Når der er Sjov & Musik, så kommer der også andre musikere, som alle spiller gratis – og der er brug for en længere række frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Til de fire arrangementer skal der i alt bruges 80 frivillige – og det er sådan, at man sagtens kan tilbyde sin hjælp til et enkelt. Og vi har brug for flere nye i styregruppen, som sætter scenen – for det er sådan vi kan undgå at tingene kører i ring. Det er altid godt, der kommer andre øjne på”, siger de to arrangører, som får hjælp fra en håndfuld andre frivillige, som allerede sidder i styregruppen.

“Hvis du også gerne vil være frivillige i styregruppen, så kan du sende en mail til: [email protected]

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...