En velfungerende og moderne børnetandpleje

Arkivfoto

Arkivfoto

11. november 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

En moderne og velfungerende børnetandpleje. Sådan er situationen i dag, hvor der gennem et målrettet tandlægeudviklingsarbejde er taget hånd om en række problemer, som børnetandplejen stod overfor for et par år siden, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2013 lavede KL´s Konsulentvirksomhed en analyse af børnetandplejen i Sønderborg Kommune. Baggrunden var bl.a. at tandplejen havde svært ved at opfylde kravet om, at børnene skal indkaldes til undersøgelse mindst hver 18. måned. Der var også udfordringer med at rekruttere tandlæger til børnetandplejen.

Samtidig skulle børnetandplejen i gang med at skære ned på antallet af klinikker.

KL´s analyse indeholdt en række anbefalinger, som efterfølgende blev skrevet i en Handleplan for Tandplejen, der blev godkendt af Sundhedsudvalget sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Status er nu, at der er rettet op på de forhold, der blev påpeget i analysen. Et målrettet udviklingsarbejde har ført til, at Sønderborg Kommune i dag har tre moderne og velfungerende klinikker i Nordborg, Gråsten og Sønderborg.

De tre klinikker giver mulighed for at øge fleksibiliteten i form af udvidede åbningstider på sene eftermiddage. Det er en stor fordel for borgere med skæve arbejdstider og giver også god mening i forhold til den nye skolereform, der har ført til længere skoledage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ventelisten til undersøgelse er væk og undersøgelsesintervallerne bliver tilpasset det enkelte barn, således at 25 procent af børnene indkaldes til undersøgelse hver 8. måned og resten med varierende intervaller fra 12 – 15 måneder. I april 2014 blev der ansat en leder af tandplejen og en overtandlæge. Der også ansat flere tandplejere, så der nu er tandplejere på alle tre klinikker.

“Jeg er glad for, at der nu er rettet op på de forhold, der blev peget på i konsulentrapporten. Den faglige kvalitet i vores børnetandpleje er igen på niveau med resten af landet og lever fuldt og helt op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den nye ledelse og alle medarbejdere har leveret et flot stykke arbejde, og det vil jeg gerne sige tak for”, siger Helge Larsen, formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skal der formuleres en faglig strategi for børnetandplejen for 2016 – 2018. Den skal skabe en fælles retning for den samlede tandpleje i Sønderborg Kommune.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...