Endnu en brand blev startet med en ukrudtsbrænder

9. maj 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag klokken13:15 kørte Gråsten Frivillige Brandværn til en brand ved Borggade i Gråsten.

“Ja, det er ‘The Never Ending Story’, igen en ukrudtsbrænder, som er årsagen”, siger indsatsleder Bo Olesen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT

“Ilden havde fået fat i et vindue i en lyskasse ved bygningen, men brandfolkene nåede at slukke den, inden den blev større”.

Indsatslederen opfordrer, som hans kolleger også har gjort det, til, at man tænker sig om, når der bruges ukrudtsbrænder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 “Man skal huske, at ukrudt skal svitses og ikke brændes. Flammen på en ukrudtsbrænder udskiller høj varme, der breder sig i en større radius end de fleste lige tænker over og det skal man være opmærksom på”.
Han råder til, at folk læser op på de fem vigtige retningslinjer for ukrudtsbrænding på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, og derudover også orienterer sig om tørkeindekset på DMIs hjemmeside.
Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så opfordrer jeg til, at man får tømt lyskasser ved boliger og andre bygninger for visne blade, så et smidt cigaretskod, en ukrudtsbrænder eller lignende ikke tænder en brand”.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...