Endnu flere medaljer til Sønderborg Destillery

3. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Distillery har modtaget anerkendelse fra ’London Spirits Competition’. Sønderborg Gin og Dybbøl Gin blev begge tildelt en flot sølvmedalje.

“Vores allerførste medalje vandt vi tilbage i 2019 og det var netop i London til samme konkurrence og nu vinder vores premium gin igen”, siger Carsten Adamczyk fra Sønderborg Distillery i en pressemeddelelse.

I dag, mandag, kort efter midnat kunne Sønderborg Distillery så igen glæde sig over at deres trilogi af økologiske gin igen vinder medaljer i England hos ’International Spirits Competition’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Gin og Dybbøl Gin har hver vundet en sølvmedalje og Als Gin fik en flot bronzemedalje. International Spirits Competition betragtes som én af de mest respekterede og indflydelsesrige spirituskonkurrencer i verden.

Så kun få uger efter Sønderborg Distillery med Sønderborg Gin blev kåret som den bedste danske London Dry Gin til World Gin Awards, er deres økologiske produkter igen kommet på verdenskortet.

Med de tre vindende gin – sammen med deres Genforeningsgin som kun laves i forbindelse med fejringen af Genforeningen – er de nu oppe på hele 18 medaljer, fordelt over en periode på kun to år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi forsætter med at sætte Danmark og især vores landsdel på verdenskortet, og dette ved at give vores kunder den bedste oplevelse, hvilket er det vi brænder mest for”, fortæller Morten Høgh fra destilleriet.

Det lokale destilleri i Sønderborg takker deres kunder, forhandlere, samarbejdspartnere, familie og venner for den enorme opbakning og støtte, som der har været og stadig er. Som så mange andre glæder de sig til at landet igen åbner mere op, så deres gin kan nydes, der hvor folk mødes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Distillery har destilleret økologisk, dansk premium gin siden 2018 centralt i Sønderborg med udsigt til Alssund. Der laves i dag fire egne smagsvarianter og dertil en håndfuld private label produkter. Deres produkter sælges både lokalt men også internationalt.

Destilleriet er et af Danmarks allermindste destillerier og placeret i en tilbygning, hvor Carsten Adamczyk bor sammen med Charlotte og deres hund Emma. På trods af størrelsen er der stadig plads til at få besøg og holde arrangementer, som er tilpasset kundernes behov.

16. april 2024 112, Nordborg, Sønderborg

Bedrageri mod ældre mennesker

16. april 2024 112

Mandag klokken 13:45 udleverede en ældre kvinde i Hvedemarken sit dankort til en kvinde, som havde ringet på døren og fortalt, at hun kom fra banken. “Den ældre kvinde fik at vide, at hendes dankort var for gammelt og hun gav også pinkoden til kvinden, som hun troede var fra banken”, siger Chris Thorning Vesterdal […]

Læs mere...