Fra november kan Norlys-kunder fryse energiregninger inde

Pressefoto

Pressefoto

7. oktober 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Siden Folketinget vedtog Vinterpakken, der blandt andet giver mulighed for indefrysning af energiregningen, har Norlys og Netcompany arbejdet intensivt på en it-løsning til tilmeldingen af ordningen, skriver Norlys i en pressemeddelelse.

”Det er vigtigt for os, at det bliver nemt for vores kunder at tilmelde sig indefrysningsordningen, og derfor er vi glade for, at vores kunder blot skal logge ind på mit.dk, som de fleste kender i forvejen”, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Norlys er det første selskab, der tilbyder tilmelding via Netcompanys løsning på mit.dk.

Arbejder på højtryk for at blive klar

Norlys arbejder fortsat på en løsning, der kan håndtere indefrysningsordningen i Norlys’ egne it-systemer.

”Det vigtigste for os er at have en løsning klar, som gør det nemt for kunderne”, siger Mads Brøgger.

Norlys’ kundeservice modtager i øjeblikket mange opkald, og Mads Brøgger opfordrer derfor kunderne til at orientere sig om indefrysningsordningen på Norlys’ hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når indefrysningsordningen er aktiv pr. 1. november, skal kunderne følge et link fra Norlys’ hjemmeside til tilmeldingen på mit.dk.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...