Energistyrelsen sender breve med spareråd til gasfyrejerne

2. december 2022 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

2022 er et hårdt år for privatøkonomien, og én gruppe boligejere har i særlig grad mærket de høje energipriser. Derfor henvender Energistyrelsen sig nu direkte til gasfyrsejerne med spareråd, der kan være med til at tage toppen af gasregningen.

Energistyrelsen har sendt breve til de personer, der ifølge BBR-registret ejer et naturgasopvarmet enfamilieshus. Omtrent 241.000 personer modtager derfor brevet enten digitalt eller fysisk.

Energistyrelsen ser det som en vigtig opgave at hjælpe blandt andre de borgere, der har gasfyr, med gode råd om, hvordan de bedst kan reducere varmeforbruget og tage toppen af gasregningen. I denne omgang har vi særligt fokus på dem, der bor i villa eller parcelhus, da de har oplevet de allerstørste stigninger på gasregningen, siger kontorchef i Energistyrelsen Vincent Rudnicki ifølge Energistyrelsens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Energistyrelsen er opmærksom på, at der også findes andre typer boliger, som opvarmes med gas – for eksempel lejeboliger, lejligheder, rækkehuse mv. Flere af sparerådene kan også være relevante for dem.

Der er heldigvis meget, de med gasfyr selv kan gøre for at spare på energien. Det er eksempelvis muligt at tage toppen af gasregningen, hvis du skruer ned for temperaturen og bruger mindre varmt vand.

Sænk temperaturen

Du sparer 5 procent på gasregningen, hver gang du skruer 1 °C ned. Termostater i samme rum skal indstilles ens. Hvis du skruer 2 grader ned, kan du i et typisk hus på 140 m² med gasfyr spare 2500 kr./år med de nuværende gaspriser. Hold dog mindst 18°C i alle rum, hvor der opholder sig personer, så der ikke kommer skimmelsvamp. 

Artiklen fortsætter under annoncen

Brug mindre varmt vand

Omtrent 1/3 af varmeforbruget går til at opvarme brugsvand, hvor det meste er badevand. Spar på det varme vand ved at tage kortere bade, skrue ned for temperaturen og vaske hænder i koldt vand. Hvis I er en familie på 4 personer i et hus med gasfyr, og alle korter jeres varme bad med 2 minutter om dagen, kan I spare omkring 4.000 kr./år. Læs mere om at spare på det varme vand her 

Artiklen fortsætter under annoncen

Få service på dit gasfyr

Når dit gasfyr fungerer optimalt, kører det så energibesparende som muligt. Sørg derfor for, at der bliver udført service på det. Hold også øje med dit gasforbrug f.eks. ved at aflæse måleren 1 gang om ugen og sammenlign dit gasforbrug med andre husstande i Bygningsguiden.

Gå dit hus igennem

Der er penge at spare ved at gå sit hus igennem for utætheder, sprækker og steder, hvor du kan isolere bedre. Nogle gange er det lettere, end man forventer. Se tjekliste til, om dit hus er tæt her.

Artiklen fortsætter under annoncen

På SparEnergi.dk/naturgas kan du læse meget mere om at tage toppen af gasregningen og måske endda tage skridtet videre ved at planlægge at energirenovere eller investere i en anden varmekilde end gas.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...