Enhedslisten: I NTS-flyttesagen støtter vi Carl Holsts kritik

Arkivfoto

Arkivfoto

5. januar 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Vibeke Syppli Enrum, regionsmedlem for Enhedslisten, skriver:

Regionsrådsformand Carl Holst har – igen – protesteret mod den konstante flytning af statslige arbejdspladser til København fra resten af Danmark. Denne gang er det flytningen af det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundheds hovedsæde (NTS’ sekretariat) fra Sønderborg.

Jeg er enig i Carl Holsts kritik af flytningen. Men det er Carl Holsts eget parti, Venstre, som har været mest ivrig efter at hel- og halvprivatisere offentlige foretagender. Eller som i tilfældet med NTS (oprettet af to ministerier) at gøre dem til selvejende institutioner med en selvstændig bestyrelse – ud fra en filosofi om, at den slags skal køres som private virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er enig med Carls Holst i, at der ikke er nogen som helst faglig eller salig begrundelse for at flytte NTS-sekretariatet og dets arbejdspladser fra Syddanmark til København. Og jeg er enig i, at vi som politikere i Region Syddanmark skal forsøge at få beslutningen omgjort. 

Link til NTS-hjemmesiden: http://nts-centeret.dk/

Men er Carls Holst mon så også enig i, at hel- og halvprivatiseringen af offentlige foretagender er gået for vidt? Og at det – hvis der skal være mening med protesten – måske var en idé snart igen at få mere politisk indflydelse over de foretagender, som er betalt af skatteyderne?

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...