Enkelt parti med stenbiderrogn fra NORA SEAFOOD kan give pølseforgiftning

Foto: Fødevarestyrelsen

Foto: Fødevarestyrelsen

20. marts 2021 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Agustson A/S – Nora tilbagekalder et parti NORA SEAFOOD Rød stenbiderrogn 60 g med bedst-før dato 23/10/2021. Der er risiko for, at enkelte glas fra partiet indeholder giftstof fra bakterien Clostridium botulinum, som kan medføre sygdommen botulisme, pølseforgiftning. Produktet er solgt i Netto.

Hvilken fødevare:

NORA SEAFOOD Rød stenbiderrogn

Nettovægt: 60 gram

Produktionsdato: 23/04/2020

Bedst før dato: 23/10/2021

EAN stregkode nr.: 5709505840030

Lot nummer: L0114

Artiklen fortsætter under annoncen

Årsag:

Statens Serum Institut har påvist tilstedeværelsen af giftstof fra bakterien Clostridium botulinum i et åbnet glas med stenbiderrogn fra ovenstående parti.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen har derfor begrundet mistanke til, at kilden til et sygdomsudbrud ved et privat selskab skyldes stenbiderrogn fra ovenstående parti.

Der er ikke mistanke til botulinum-toksin i andre partier fra samme leverandør.

Risiko:

Artiklen fortsætter under annoncen

Er botulinum-toksin tilstede i stenbiderrognen, kan man blive syg med den alvorlige sygdom botulisme, pølseforgiftning.

Symptomerne på sygdommen botulisme starter normalt fra få timer op til 36 timer, efter at man har spist mad med giftstoffet i. Symptomerne kan blandt andet være kvalme, opkast og eventuelt diarré, herefter synsforstyrrelser og muskellammelser.

Forbrugere, der har købt stenbiderrogn fra ovenstående parti, bør kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...