Fredagsbar: Henning fra Vinspecialisten serverer Gin og Tonic i Brogade

19. maj 2021 Erhverv
Fredag er Henning Petersen klar med Gin og Tonic
Fredag er Henning Petersen klar med Gin og Tonic

Henning Petersen , som indtil april måned havde Vinspecialisten i Perlegade, er nu klar med en ny fredagsbar som fra på fredag åbner i Brogade, hvor Brasserie 1761 åbner vinbar i nabobygningen.

“Vi er tæt på at være færdige med indretningen og vi når det hele, så vi kan åbne på fredag klokken 16”, siger Claus Elholm, som ejer Brasserie 1761.

“Nabolokalet havde vi i første omgang tænkt som et lager, men der er rigeligt med plads til også at bruge en del af den til gæster”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Henning Petersen, der havde Vinspecialisten, som bliver omdrejningspunktet.

“Jeg skal passe Fredagsbaren, som har åbent fredage til klokken 19 – og så skiftes der til vin og tapas frem til 22, hvor vi lukker. Og på lørdage åbner vi igen for vin og tapas”, siger Henning Petersen til SønderborgNYT. Han skal også stå for de øvrige arrangementer, som er i støbeskeen.

Der bliver arrangementer, hvor det eksempelvis kan være en vinbonde, der gæster baren og fortæller om sine vine.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så byder vi på mad, som passer til vinene – og gæsterne vil kunne følge med, når vores kokke står i det åbne køkken og anretter”, siger Claus Elholm.

Der kommer også glassmagninger, som flere har oplevet dem i Vinspecialisten, der kommer arrangementer med gin, rom, vine og meget andet.

“Desuden bliver det muligt at købe vine og tage dem hjem eller ned til vandet og nyde dem der – og det bliver til butikspriser”, siger Henning Petersen. Han tilføjer, at det selvfølgelig også er muligt at købe tapas og tage med og han overvejer også, om han skal sælge en picnickurv, som kan tages med”, siger Henning Petersen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk

RESERVER PLADS NU PÅ TLF. 30 89 15 49