Er Sønderborg landets bedste AmatørKulturKommune?

Arkivfoto

Arkivfoto

18. august 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gode forhold for områdets flere end 20 lokale kor og for amatørteatret Det Lille Teater i Gråsten. Det er blandt årsagerne til, at Sønderborg Kommune er nomineret til prisen Årets AmatørKulturKommune, som uddeles på fredag ved Kulturmødet på Mors.

Det er formanden for Alskoret, Linda Petersen, der uden kommunens vidende har indstillet Sønderborg, som derefter er nomineret sammen med Varde og Guldborgsund kommuner.

Linda Petersen medvirker i en nomineringsfilm, som netop er offentliggjort. Det samme gør Ole Gaul Nilum, der er formand for Det Lille Teater i Gråsten, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge roser det gode samarbejde med kommunen.

I filmen medvirker også Sønderborgs kulturchef, John Bøgelund Frederiksen, som mener, at mangfoldighed og et velfungerende vækstlag er afgørende for et levende område med et stærkt kulturliv.

Prisuddelingen efterfølges af en debat om amatørkultur med bl.a. politikerne Morten Messerschmidt og Marianne Jelved. Fra Sønderborg Kommune deltager byrådspolitiker Stephan Kleinschmidt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...