Erhvervsudvalget kommer med flere ‘Corona-tiltag’

2. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådets partier er blevet enige om at støtte op om det private erhvervsliv ved at fastholde budgetterne for vedligeholdelse og renovering. Byrådet er derudover enige om at fremrykke renoveringsopgaver på kommunale bygninger fra budget 2021, herunder også ekstraordinær renovering af skoler for at holde et højere aktivitetsniveau i hele 2020.

Erhvervsudvalget ønsker endvidere at opkrævning af afgifter og gebyrer så vidt muligt udsættes for virksomhederne samt at indkøb af maskiner og udstyr prioriteres nu og indkøbes lokalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi opfordrer også regeringen til flere tiltag. Forhøj håndværkerfradraget og udvid det, så flere ydelser til private kan tilgodeses. Der bliver brug for at stimulere efterspørgslen på længere sigt”, siger erhvervsudvalgets formand Gerhard Bertelsen i en pressemeddelelse.

”Grænserne for, hvor meget man må tjene ved siden af efterløn og SU, bør også forhøjes. Mange studerende og efterlønsmodtagere er en del af det Corona-beredskab, der er så hårdt brug for, så de bør ikke straffes økonomisk for deres indsatser efterfølgende”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformand i Erhvervsudvalget, Heidi F. Jørgensen, tilføjer:

”Vi ønsker også, at kommunens anlægsopgaver deles op i mindre projekter og at de er synlige, så det sikres, at de små virksomheder også kan byde ind. Vi bakker naturligvis også fuldt op om, at både Vækstrådet og kommunen er proaktive i forhold til at kontakte vores virksomheder og tilbyde dem den hjælp, de har brug for”.

Lokalt set har Erhvervsudvalget også flere forslag.

Udvalget ser blandt andet gerne, at virksomhederne lokalt samarbejder mere om arbejdskraften, således at færre sendes hjem eller helt afskediges. Det kan ske ved, at man låner eller udlåner medarbejdere til hinanden i en periode. Virksomhederne bør også fokusere mere på efteruddannelse af medarbejderne nu – blandt andet med tilskud fra de overenskomstmæssige uddannelsespuljer. Udvalget opfordrer også både kommunen og erhvervslivet til at prioritere at indkøb af gaver og ikke mindst julegaver til medarbejdere, placeres hos lokale virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se en liste over Erhvervsudvalgets liste over forslag til initiativer ved at klikke her.

HUSK – støt den lokale handel i en svær tid! 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...