Erhvervsudvalgsformanden: Erhvervsvenlighedsanalysen har stor betydning for Sønderborg

9. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Industris analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner er netop offentliggjort og det er en glad erhvervsudvalgsformand, der mandag mødte SønderborgNYT.

“Jeg er en glad mand og jeg vil gerne sige tak til alle de medarbejdere i kommunen, der har bidraget til Sønderborg Kommunes fremgang. Vi er placeret som nummer 28 og det er en fremgang på 14 pladser”, siger Gerhard Bertelsen der mener at fremgangen er af stor betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dansk Industris undersøgelse bliver omtalt i alle landets medier og det betyder, at erhvervslivet får at vide, det er godt at have – eller starte – virksomhed i Sønderborg”, siger erhvervsudvalgsformanden og tilføjer, at undersøgelsen naturligvis også viser, hvor Sønderborg kan gøre det bedre.

To do-punkt

“Vi skal stadig forbedre vores erhvervsvenlighed, for selvom vi er gået frem på flere af målingerne, så er vi altså gået tilbage på fire”, siger Gerhard Bertelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af punkterne på Gerhard Bertelsens ‘to-do-liste’ er kommunens udbudsproces for private leverandører. Her er Sønderborg gået 30 pladser tilbage og er nu nummer 50 på listen.

“Den tilbagegang overrasker mig slet ikke. Vi har kun gennemført meget lidt og det er stort set kun udliciteringen af affaldskørslen, der er gennemført”, siger udvalgsformanden.

“Vi skal analysere alle de tekniske driftsområder og se, hvad der med fordel kan sendes i udbud – og den proces skal vi holde i gang”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdskraft

Virksomhederne efterlyser arbejdskraft og Gerhard Bertelsen fortæller, at sådan er det stort set over hele landet.

“For at finde kvalificeret arbejdskraft vil jeg blandt andet have et samarbejde med Arbejdsmarkedsudvalget og med Børn og Unge, der også har viden, vi skal have i spil. Det er jo de helt unge, vi skal ha’ til at uddanne sig”, siger han.

“Arbejdsmarkedsudvalget må også ligge inde med viden på området”.

Erhvervsudvalgsformanden fortæller videre, at han vil arbejde for et bredt udvalgs- og forvaltningssamarbejde, hvor alle skal tænke erhvervsvenligheden ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Starten på det kommer den 25. september, hvor medlemmer fra alle de politiske udvalg lægger ører til Dansk Industri, der kommer og fortæller, hvad de enkelte udvalg kan gøre bedre”.

Mere synlighed

Gerhard Bertelsen har også noteret sig, at analysen fortæller, at erhvervslivet har fået lettere ved at få politikerne i tale.

“Vi er blevet mere synlige og blandt andet Erhvervsudvalget besøger jævnligt virksomheder”, siger han.

På det område er Sønderborg Kommune sprunget fra plads nummer 62 til nummer 27.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse hele DI’s Lokalt Erhvervsklima 2019 rapport ved at klikke her.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...