Erik Brøndal skriver om I krig og kærlighed

29. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Erik Brøndal, Kastanie Allé, skriver om I krig og kærlighed:

Krig og kærlighed er to modpoler.

Vi har alle et liv, som byder på såvel godt som ondt.

For better, for worse.

Denne film beskriver blandt andet det skisma, der var mellem dansksindede og tysksindede sønderjyske krigere.

Lad mig begynde med at sige, at fotograferingen af krigsscener i Frankrig og af velkendte lokaliteter på Als er intet mindre end fremragende. Og det skuespil, der præsteres her er lige så fremragende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er så mange enkeltepisoder i filmen, og jeg kan jo ikke komme ind på dem alle, men jeg nævner et par stykker her.

Da krigen rasede i Frankrig, blev der smidt en granat ind i et rum, hvor de fleste blev dræbt. Men en enkelt overlevede, og han blev straks skudt af Esben Mikkelsen, dygtigt spillet af Sebastian Jessen. Han gennemsøgte ofrets lommer og fandt et foto af hans kone og børn. Han sagde ikke noget, men hans kropssprog viste tydeligt, hvor berørt han var.

Esben gjorde en stor indsats under krigen, men ville hjem til familien, så han skød sig selv i hånden. En læge, som var fra Prag, og som var tvangsindskrevet til krigstjeneste, erklærede ham for uegnet til videre krigstjeneste, og han fik jernkorset for sit heltemod og blev sendt hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men alt var ikke fryd og gammen, da han kom hjem, for han havde mistanke om, at hans kone, dygtigt spillet af Rosalinde Mynster, havde været ham utro under hans fravær i Frankrig, og han blev meget jaloux.

En anden blev slået til invalid i Frankrig, og det blev en svær opgave for hans kone at tage sig af ham. Han havde store psykiske problemer og var meget aggressiv.

Nogle tyskere var overbevist om, at Esben selv havde påført sig den kvæstede hånd, og ville have ham tilbage til vestfronten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så deserterede han.

Først forsøgte han at låne en robåd af en ven, så han kunne sejle til Fyn, men vennen meldte ham til det tyske politi.

Esben hørte det og løb ned til stranden, hvor han fandt en gammel jolle, som han stjal, men den var utæt og fyldtes hurtigt med vand, så han måtte svømme i land.

Der blev han konfronteret med en tysk officer, som Esben med en pistol truede til at give sig hans uniform.

Man så Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i vigtige roller, de er begge meget dygtige og rutinerede skuespillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var endvidere en del forviklinger, da de forskellige kvinder blev voldtaget  og eller ydmyget. Vil ikke sige mere, da der jo også gerne skulle være noget for seerne at opleve og tænke over.

Det er en film, man absolut må se.

Den har en uventet slutning.

Læs også Allan Brecklings anmeldelse HER

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...