Erik Lauritzen: Stop klynkeriet og hjælp flygtningene

25. november 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Grænsebomme, teltlejre for asylansøgere og konstante stramninger på asylområdet er absolut ikke noget, som Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen bryder sig om, skriver Avisen.dk

Erik Lauritzen slår fast, at vi skal stoppe klynkeriet og hjælpe mennesker, der er i nød.

Erik Lauritzen slår fast, at vi skal stoppe klynkeriet og hjælpe mennesker, der er i nød.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han ser gerne, at hans partiformand Mette Frederiksen snart trækker en streg i sandet over for Dansk Folkeparti, der ikke skal have lov at diktere flere danske asylpakker.

“Vi bor lige op ad den tyske grænse og kan se hvilke udfordringer, de har i Tyskland. Og der er jeg bare nødt til at sige, at så må vi danskere ikke klynke på den måde, som vi gør. Vi har en fælles opgave i at hjælpe, siger Erik Lauritzen”.

Lige nu er der knap 1.000 asylansøgere i Sønderborg kommune, der venter på at få behandlet deres ønske om asyl i Danmark. Dertil kommer 170 flygtninge, som har fået permanent bopæl i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kan vi godt klare. Der, hvor der kommer fremmede mennesker i nød til vores land, skal vi som socialdemokrater sørge for, at det gøres på den rigtige måde. Og jeg synes altså ikke, at vi i Danmark er nået dertil, hvor det er nødvendigt at etablere kæmpestore teltlejre”, sigr Erik Lauritzen til Avisen.dk.