Escape House vil ha’ kærestepar til at vise deres kærlighed med låse på Love Locks-skulpturen

10. februar 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I anledning af Valentines Dag – på tirsdag – har Rubilee’s Escape House fredag middag afsløret deres nye  Love Locks-skulptur, som står på Rådhustorvet – lige foran deres grønne port.

‘Love locks’ er det kendte fænomen fra mange storbyer, hvor kærestepar sætter hængelåse med initialer på en bestemt bro, skulptur el. lignende, som så med tiden bliver mere og mere fyldt – med kærlighed!

”Som Escape Room-ejere og -entusiaster er vi jo vilde med låse, så vi synes en Love Lock-skulptur ville være en sjov måde at markere Valentines Dag på samtidig med, at skulpturen forhåbentlig over tid bliver fyldt med låse, så den på den måde også hjælper med at skabe lidt blikfang til vores Escape Rooms oppe på første sal. Måske det endda på sigt kunne blive et Sønderborg-vartegn, som turister også synes det vil være sjovt at kigge forbi” siger Louise Weiss Petersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve skulpturen er lavet af kommunens beskyttede metalværksted på Østerlund.

”Det var sjovt at lave skulpturen og jeg synes ikke, det var svært”, siger Søren Svendsen fra metalværkstedet. Det viste sig hurtigt, at han faktisk ikke hjælp til – men havde andre opgaver på værkstedet.

”Det tog et par dage at lave bestillingen på et hjerte og kravet var, at der skulle kunne sættes hængelåse på det”, siger Kevin Thonesen, som var den ene af de to værkstedsmedarbejdere, der lavede skulpturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

STARK har gavmildt sponsoreret 50 hængelåse, så de første 50 forbipasserende, der har lyst til at sætte en lås på, kan komme op i Escape House på første sal og hente en gratis lås.

”Vi har tusser til rådighed til at skrive på dem. Man er naturligvis også er velkommen til at tage sin egen lås med og sætte den på hjertet sammen med den man elsker”, siger Louise Weiss Petersen.

Du kan SE BILLEDER HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Cyklist i solouheld

5. maj 2024 112

Søndag middag væltede en 19-årig mand, som kørte på cykel pludseligt på Skovvej i Sønderborg. “Han begyndte at få kramper”, siger et vidne til SønderborgNYT og tilføjer, at det kan være et epilepsianfald. Politiet kom også til stedet og det samme gjorde en ambulance. “Den unge mand blev kørt til sygehuset, men det lader ikke […]

Læs mere...