Eset-ekspert: It-kriminelle kan ligeså godt ramme dig som de kan ramme naboen

25. september 2020 Erhverv

Kenan Hansen fra Nova Data havde torsdag aften samlet en lille skare mennesker hos Vinspecialisten, så de kunne høre en ekspert i computersikkerhed fortælle, hvor sårbare vores computere er.

“De mennesker, som jeg har samlet her, der har det tilfælles, at deres computere sagtens kan blive hacket, selvom de selvfølgelig ikke kan forestille sig, at nogen vil bruge tid på det”, siger Kenan Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kenan Hansen præsenterede Leif Jensen fra Eset Internet Security, som har virkelig stor viden om, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen løbende sikrer vores computere.

“Nogle tror, at det er nørdede hackere, der sidder i nogle mærke kælderrum og taster sig ind i små og store virksomheders netværk – eller i personlige computere”, sagde Leif Jensen til den lille skare.

Virkeligheden er en helt anden

“De hackere, som opererer i dag, de har købt den software, der skal til, når de vil overtage andres computere. Når de kommer ind i dem, så krypterer de indholdet og tilbyder at låse op igen mod betaling i Bitcoins”, sagde Eset-eksperten.

Det er langt fra altid, at hackerne kan finde ud af at låse de krypterede computere op igen.

Hver anden virksomhed risikere angreb

“Tendensen er, at det blot er et spørgsmål om tid, inden hver anden danske virksomhed oplever at blive hacket – og det giver rigtig god mening at få tjekket, om virksomhedens netværk er beskyttet i tilstrækkelig grad”, sagde Leif Jensen.

Når virksomheder henvender sig til de firmaer, der tilbyder beskyttelse til netværket i firmaet, så er det vigtigt at stille krav.

“Og I skal bede om dokumentation for, at deres løsninger kan give den beskyttelse, som I beder om – og forlang at dokumentationen er skrevet i et sprog, som I kan forstå”.

Synoptik blev hacket

“For nogle dage siden blev Profiloptik hacket og endnu værre er det, at et universitetshospital i Tyskland blev ramt for et par uger siden”, sagde Leif Jessen.

“Angrebet gjorde, at en ambulance, der var på vej med en kvinde. blev dirigeret til et andet hospital – og kvinden døde, fordi hun ikke fik behandling i tiden”.

Hackerne beklagede og låste krypteringen op – uden beregning.

“De vil nødig have tysk politi eller Interpol i hælene, fordi det ødelægger jo forretningen”, sagde eksperten. Det viste sig, at det var rent uheld, at det var hospitalet, der blev ramt. Målet var universitetet.

“De it-kriminelles mål er altid penge og jeg har fået oplyst, at en it-kriminel i England tjener omkring 930.000 kroner om måneden”.

Bliver du ramt, så er der ingen hjælp at hente.

“Myndighederne kan ikke hjælpe og som regel hjælper det heller ikke at betale de kriminelle”, sagde Leif Jensen fra Eset.

Mød eksperterne i dag, fredag

“Fredag mellem klokken 10 og 18 holder vi en sikkerhedsdag sammen med ESET. De rådgiver dig ganske gratis. ESET er en international sikkerhedsproducent, der beskytter over 110 millioner brugere dagligt”, siger Kenan Hansen.

Eset-praktikanten har tips og tricks til gameren, sikkerhedseksperten har til hjemmebrugeren og den tekniske direktør for ESET Norden kan rådgive virksomheder i en hver størrelse.

“Især her i coronakrisen er cyberkriminaliteten eksploderet, og som tendensen er nu – skruer de kriminelle ikke ned for blusset”, siger Nova Data-ejeren.

Hele dagen har Nova Data masser af gode sikkerhedstilbud, alle tilbud kan kun købes i butikken og der er max én pr. kunde.

“Husk på, at de cyberkriminelle er skruppel- og nådesløse, de vil dig intet godt”.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk