Oplev Ester Brohus der kommer til Als med sit 40-års jubilæumsshow

Ester Brohus. Pressefoto
Ester Brohus. Pressefoto
13. august 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kulturholdet i Midtals Idrætsforening inviterer igen til en musikoplevelse – og det er Ester Brohus’ jubilæumsshow, der er skrevet i kalenderen – og billetterne er sat til salg.

Ester Brohus’ 40-års jubilæumsshow med titlen My Perfekt Way, retter spottet mod de tre perioder af hendes liv. Det hele starter med familiebandet, Gospelsingers, som rejste land og rige rundt for at spille for dem, som måtte lytte – og den blev efterfulgt af periode i den gule folkevogn, hvor Ester Brohus på egen hånd forsøgte at få de rette til at lytte til hendes musik. Det var midt i 1980erne hun begyndte at arbejde med sine egne sange med inspiration fra amerikansk countryrock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den sidste periode – den Ester Brohus er i nu – tegner billedet af en erfaren musiker, som lever af og med sin egen musik, og her efter 40 år fortsat har masser af musik og gode fortællinger på hjertet.

Du kan opleve jubilæumsshowet med den prisbelønnede sanger og sangskriver helt tæt på, hvis du køber en billet til koncerten, som finder sted i Kultursalen i Augustenborghallerne fredag den 15. september kl. 20.

Dørene åbnes kl. 19 og du kan købe billet her.