Lørdag fra klokken 11 er medlemmer af Dansk Folkeparti på gågaden i Sønderborg, hvor de vil flyers ud og snakke med de handlende om den kommende afstemning om EU-forsvarsforbeholdet.
“Vi anbefaler jo, at danskerne stemmer nej til, at forsvarsforbeholdet bliver afskaffet og derfor har vi flyers med, som folk kan læse og eventuelt søge mere information, inden de sætter deres kryds den 1. juni”, siger lokalformand Hans Peter Toft til SønderborgNYT.
“Vi mener, at vi er dækket fint ind med vores medlemskab i Nato og ser ingen grund til, at vi flytter beslutninger til EU. Det kan vi ikke se, vi får noget ud af”, siger han.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet, skriver EU.dk
Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles. Herudover har forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi har formandskabet for Ministerrådet, skal overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når der diskuteres forsvarspolitik. På trods af disse forhold deltager Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.
EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er landene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag.
EU har f.eks. sendt militære missioner til: Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst – uddannelse af politifolk og jurister i Afghanistan – fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina – beskytte flygtninge fra krisen i Darfur.
