EUC Syd i Sønderborg har succes med uddannelsesrådgivning

27. maj 2013 Erhverv

VEU-center Syd har stor succes med tilbuddet om ’Åben Vejledning’. Hver tirsdag kan man mellem 15 og 17 møde op og gratis og helt individuelt få vejledning af en uddannelseskonsulent omkring, hvilke muligheder man har for efteruddannelse, hvilke muligheder, der måtte være for økonomisk tilskud under uddannelsen og hvilke resultater, man vil kunne se frem til af sin investering.

Åben Vejledning har nu kørt i 2 år og hele sidste år, benyttede 268 personer sig af tilbuddet. Alene igennem dette års første fire ½ måned, har flere end 400 personer lagt vejen forbi i en af de fire Sønderjyske byer, hvor tilbuddet kører og specielt Sønderborg har været velbesøgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Én indgang til efteruddannelse

VEU-center Syd besluttede i 2011 at lave kampagnen omkring Åben Vejledning, fordi efteruddannelsesmulighederne er så omfattende, dækker så mange brancher, og der derfor er mange skoler og uddannelsescentre involveret. ”Der manglede ét samlet sted, hvor man som voksen medarbejder eller ledig kan henvende sig og blive guidet videre i sit arbejdsliv” udtaler VEU-centerchef Bent Bräuner Sørensen.  Formålet med VEU-center Syd og tanken bag Åben Vejledning var således at skabe én indgang til efteruddannelse for ufaglærte og faglærte medarbejdere, for såvel ansatte som ledige.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Og kampagnen har med succes fået folk til at tænke over deres arbejdssituation – kan jeg beholde mit job, hvis jeg ikke opkvalificerer mig? Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg ønsker at lave et brancheskift? Hvordan kan jeg få papir på de kompetencer, jeg har opnået gennem et langt arbejdsliv?

 

Med Åben Vejledning er der nu et sted, hvor man som voksen kan henvende sig og få kompetent hjælp og individuel vejledning til at få et overblik over egne muligheder for videreudvikling og opkvalificering på et konstant foranderligt arbejdsmarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

De foreløbige erfaringer viser tillige at der er en voksende bevidsthed om at ufaglærte job forsvinder og erstattes af faglærte jobs. Det er positivt at se at mange ufaglærte har mod på at gå i gang med længerevarende opkvalificeringsforløb siger Bent Bräuner Sørensen.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
23. juni 2021 Politik, Sønderborg

Vores Sønderborg, SKAAL og Heidi’s Bierbar søger støtte til musikdag

23. juni 2021 Politik

Sønderborg Kommune har den 15. juni modtaget en ansøgning fra Vores Sønderborg, Radio Globus, SKAAL, Heidi’s Bierbar med flere. Der ansøges om 125-150.000 kr. til at holde et musikalsk arrangement på Rådhustorvet i Sønderborg lørdag den 11. september klokken 10-24, dagen inden Royal Run. Pengene skal gå til booking af lokale og kendte bands, der […]

Læs mere...