EUC Syd laver et manifest for det gode værtskab

13. december 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

EUC Syd har gennem de seneste to år arbejdet intensivt med faglig stolthed på tværs af skolens fem adresser og ca. 400 mand store medarbejderstab.

Via aktionslæring og personlige stolthedsprojekter har ledelse og medarbejdere i fællesskab højnet den faglige stolthed på skolen og italesat, hvad der giver stolthed og arbejdsglæde i hverdagen.

Ét af resultaterne af projektet er et Værtskabsmanifest for EUC Syd, hvori skolen opstiller principper og intentioner for det gode værtskab både internt og eksternt, en slags leveregler for værtskab som en del af det at arbejde med faglig stolthed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et godt værtskab giver gode oplevelser for både kolleger, elever og samarbejdspartenere i virksomhederne og er en vigtig del af mødet med EUC Syd.

Tanken bag værtskabsmanifestet er, at værtskab, som er beslægtet med gæstfrihed, kan få mennesker til at føle sig velkomne og dermed formidle en god, personlig oplevelse og kontakt.

Værtskabsmanifestet er blevet til efter input og involvering fra alle medarbejdergrupper og det har været en ny og motiverende tilgang til kompetenceudvikling og kulturændringer i organisationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værtskabsmanifestet er en del af projekt ”Den Fagligt Stolte Organisation”, som løber frem til juni 2018 og støttes af Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser.

Projektet involverer alle medarbejdere ved EUC Syd.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...