Få herlige påskepip og andre oplevelser i Universe

22. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra lørdag, hvor parken åbner og frem til og med den 2. april er der masser af “påske-pip” i Universe Science Park for børn og deres forældre.

Som noget nyt i år kan man udover påskeworkshop og æggestafet også gå på æggejagt i parken.

Børn kan lave påskepynt. Foto: UIniverse

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har udvidet vores årlige påsketraditioner med en sjov æggejagt rundt i parken for de mindre børn og deres forældre. Og da vi jo ikke helt kan stole på det danske forårsvejr og sikre frostfrie påskeæg, så bliver det en opgavejagt på gåben, der udløser et påskeæg”, siger Kirsten Veje, event manager i Universe.

I den helt nye Ball Factory er der et stort workshoplokale, hvor der vil være rig mulighed for at deltage i påskeworkshoppen og lave gækkebreve, pynte æg og fremstille meget andet hjemmelavet påskepynt.

Artiklen fortsætter under annoncen

De besøgende kan se kyllinger blive ruget ud ’live’ i dagene fra den 24. marts og til onsdag den 28. marts.

Den årlige æggestafet for børn skal løbes på pladsen ved indgangen.

Her skal man løbe banen rundt med et æg på en ske og gennemfører man på korrekt tid vinder man en præmie.

“Vi glæder os rigtig meget til endnu engang at tilbyde masser af fis og ballade for alle de skønne børn, der kommer her hele påsken. Og med æggejagt, æggestafet og påskeworkshop, så bliver der masser af påske ”pip”, siger Kirsten Veje i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Påskeprogrammet

Kl. 10.00 – Kl. 17.00 – Påskeworkshop alle påskedage i Ball Factor

Kl. 11.00, kl. 13.00 og kl. 15.00 – Æggestafet ved indgangen

Æggejagt – er der hele dagen for alle under 10 år – og det er med start og slut i Ball Factory.

Kyllingeudrugning – kan ses hele dagen fra lørdag den 24. til onsdag den 28. marts og det foregår også i det nye workshoplokale i Ball Factory.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...