Få klager over afgørelser på socialområdet

6. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at der i 2022 er behandlet 81 klager på afgørelser truffet inden for socialområdet samt voksen- og børnehandicap-området i Sønderborg Kommune. Der er tale om afgørelser efter serviceloven, og sagerne kan omhandle alt fra handicapvenlig boligindretning og ordninger om rengøring, støtte i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, ledsagelse og lignende.

Sønderborg Kommune anslår, at der årligt bliver truffet i alt cirka 30.000 afgørelser, fordelt med 5.000 afgørelser på børneområdet og 25.000 afgørelser på social- og seniorområdet, hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 0,05 pct. ud af kommunens totale antal afgørelser i 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedparten af de 81 klager på afgørelser fra Sønderborg Kommune er ikke ændret, da Ankestyrelsen har stadfæstet 66 af afgørelserne.

”At vi i 2022 så, at meget få af afgørelserne på hele området er blevet ændret eller sendt tilbage til os til fornyet behandling, er rigtig glædeligt. For det viser en tilfredsstillende sagsbehandling i Sønderborg Kommune, selv om lovgivningen er kompleks og kan være vanskelig at navigere i. Vi rådgiver derfor også borgere, der er uenige i vores afgørelser, om muligheden for at klage til Ankestyrelsen, for det er her borgerne kan få prøvet afgørelsen ved en opmand”, siger formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Stefan Lydal i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er samtidig meget tilfreds med det gode resultat på voksenhandicapområdet i 2022. Her er der særskilt behandlet 14 klager ved Ankestyrelsen, og 12 af dem er blevet stadfæstet.

På børnehandicapområdet har styrelsen i 2022 behandlet 12 klager, hvoraf syv er stadfæstet af Ankestyrelsen.

”Vi kan heldigvis se, at der har været meget få klager sidste år på børneområdet, hvilket tyder på, at sagsbehandlingen i stort set alle af vores sager er korrekt. Det skyldes blandt andet en ny måde at arbejde på, hvor al den viden, vi får fra Ankestyrelsens behandling af sagerne, løbende bliver indarbejdet i forvaltningens praksis og serviceniveau. Det giver et fagligt løft, sikrer en bedre sagsbehandling og en bedre dialog med borgerne i Sønderborg Kommune, siger udvalgsformand Jesper Smaling.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...