Fæld selv dit juletræ på Kær – og kig indenfor i laden

15. december 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Skovhuse Grønt er en lille plantage med knap 14.000 juletræer af typerne Nordmannsgran og Rødgran, beliggende på Skovhuse med udsigt til Alssund, små 10 minutter i bil fra Sønderborg centrum.

Der sælges juletræer og pyntegrønt til såvel forretningsdrivende som private.

Et par hyggelige herrer hjælper med at spidse og “nette” træet, så hjemtransporten lettes.

Der er god mulighed for fæld selv i skønne omgivelser lige ned til Alssund og det er især børnefamiler der benytter sig af den mulighed – og så ser børnene jo, hvor træet kommer fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indenfor i laden er der masser af herlige jule-pyntesager og anden husflid og så bydes der på en kop varm kaffe, saft eller kakao ledsaget af en hjemmebagt synnejysk småkage i vores julestue i laden, der er åben i adventsweekenderne.

Læs åbningstider og meget mere HER på LINKET