Fælleslisten: Husholdningsbudgettet skal have stort flertal

Arkivfoto

Arkivfoto

8. september 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Fælleslistens Aase Nyegaard, Erik Lorenzen og John Solkjær skriver:

Kommunens husholdningsbudget skal på plads, helst med et så stort flertal som muligt – det giver ro i forvaltningerne og hos politikerne.

Altså burde det være meget ønskværdigt at nå til enighed, vel vidende at det handler om at give noget og få noget andet.

Nu ser vi en socialdemokratisk borgmester beklage sig over en hård styring og en for stram aftale mellem staten og kommunerne. I fjor var det modsat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styringen fra staten er – og vil fremover være – benhård, uanset om der er den ene eller anden regering, der står for oplægget.

Vi kommer i 2017 – og i perioden derefter – til at modtage færre midler i tilskud fra staten. Dels fordi der skal omprioriteres og dels fordi en masse kommuner, deriblandt Sønderborg, daler i indbyggertal.

Sønderborg har med den politisk godkendte økonomistyring fra sidste byrådsperiode fået styr på økonomien – og den skal vi holde fast i.

Kommunen investerer i øjeblikket mange penge på udvikling for at skabe grobund for nye arbejdspladser, bl.a. på havnefronten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investeringer kræver en god økonomi. Fælleslisten er af den overbevisning, at det var et rigtigt træk at lade skatten stige. Det giver os de muskler til den udvikling, der er behov for.

Det ville være ønskeligt, om vi kunne samle kræfterne til gavn for vor egen kommune og ikke bruge dem på at skose det/de partier der har regeringsansvaret.

Det kan vi i Fælleslisten. Vi kan – uden ført hånd – se på den konkrete udvikling og opfordre til et samarbejde om at nå disse mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...