Fælleslisten: Kommunen skal se på henvendelser som om de er fra en partner

17. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Jens Liebe-Lindgreen, Fælleslisten, skriver:

Hvad er mine visioner for Sønderborg Kommune, og hvordan når vi derhen?

Det er netop de spørgsmål, der fik mig til at involvere mig i kommunalpolitik, og bevirkede, at jeg valgte at stille op til Kommunalvalget her i 2017.

Min drøm og vision er, at institutionen ”Sønderborg Kommune”, skal være den samlende organisation her i området.

Hermed mener jeg, at Byrådet, forvaltningerne og øvrige kommunale instanser skal være dem, vi trygt kan henvende os til, hvis vi har brug for hjælp eller blot har behov for et svar på en simpel ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag fornemmer jeg, via mange samtaler med kommunens borgere, at kommunen er en stor fjern kolos. En krokodille, der jo som bekendt er kendetegnet ved at have en meget stor mund og meget små ører.

Den indstilling skal vi væk fra.

Kommunen er til for borgerne

Kommune skal være til for borgerne og ikke omvendt.

Tænk, hvis der ingen borgere var, så var der altså heller ikke nogen kommune.

Kommunen skal forstå, at vi ikke længere taler om et ”kunde/klient – leverandør-forhold”, men vi skal tale om et ”partnerskab”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen skal være partner med erhvervslivet, for kun på den måde, kan vi beholde de arbejdspladser, vi har, og få tiltrukket nye arbejdspladser til kommunen.

Kommunen skal være partner med borgerne, for kun på denne måde får vi elimineret borgernes følelse af, at kommunen er den store tunge organisation, der tryner den enkelte borger når den kan.

Kommunen skal være partner med de frivillige, for kun på den måde får vi løftet de opgaver, som kommunen ikke magter, eller som det bare ikke er kommunens opgave at løfte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen skal være partner med idrætsforeninger og selvejende institutioner, fordi det vil styrke foreningslivet og sammenholdet i vore kommune.

Kommunen skal være partner med de kronisk syge, handicappede, pensionister og alle personer med særlige behov, for kun på den måde, kan vi give disse personer et værdigt liv og en fornuftig hverdag.

Kommunen skal være partner med landsbyerne og yderområderne, for kun på den måde kan vi forbedre forholdene for vores borgere i yderområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partner?

Og hvad mener jeg med ordet ”partner”??

En partner er en person eller en gruppe af personer, som du ønsker at samarbejde med. (Min egen fortolkning af ordet).  Du dikterer aldrig en partner, hvad partneren skal mene, men alt forgår i en åben dialog, som kan være borgerinddragelse.  Du har altid respekt for en partners holdning og respektere den 100 procent. Som partnere er man klar over, at hver part ønsker at fremme sin egen holdning, hvilket man respekterer og løser via kompromisser og dialog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle disse ting betyder så meget for mig og det er det jeg vil kæmpe for sammen med resten af Fælleslisten.

Det er jo så populært at love ting herop til valget, så hvad vil jeg love vore borgere hvis de stemmer på mig/os i Fælleslisten?

Ud med regnearks-drengene

Jeg vil love dem at jeg vil kæmpe for ovenstående, men jeg vil ikke love flere penge til vores ældre, vores børn, vores syge og handicappede og vores foreninger, af den simple grund, at det kan jeg ikke.

Jeg kan kun love, at den pose penge vi har, vil blive brugt på en mere fornuftig måde, det vil sige mere omsorg for vores borgere og mindre udgifter til administration og ”u-produktive” ansatte, der får løn for at lave ubrugelige analyser og Excelark, der på ingen måde kommer borgerne til gode.

Så jeg vil bede jer om at bruge en smule af jeres kostbare tid til at tænke lidt over dette, inden i sætter jeres kryds på tirsdag.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...