Færge på vej til Fynshav trukket fri efter grundstødning – alle afgange aflyst torsdag

Alle passagerer er i god behold. Arkivfoto

Alle passagerer er i god behold. Arkivfoto

22. maj 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Færgen Frigg Sydfyen, der var på vej til Fynshav, men stødte på grund lidt over klokken 7 i Bøjden Havn, er nu trukket fri af slæbebåde. Det skriver TV 2 Fyn.

Det var et kraftigt vindstød, der sendte færgen ud af kurs og ind på en sandbanke, hvor den efter otte timer blev bragt til kaj igen med slæbebåde. Ombord på færgen er de 50 personer og 21 køretøjer nu begyndt at bevæge sig tilbage på fast grund

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Alslinjens hjemmeside er alle afgange mellem Bøjden og Fynshav aflyst resten af dagen i dag, torsdag.

“Vi har haft en dykker i vandet for at tjekke, om der er sket noget med færgen. Det tror vi ikke, der er, men vandet er så uroligt, at sigtbarheden er så dårlig, at den ikke er god nok til godkendelse fra Søfartsstyrelsen”, oplyser Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Alslinjen, til TV 2 Fyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

På fartplanen står der, at afgangene fredag sejler som planlagt, men det kan være en god idé at holde øje med eventuelle ændringer. Det kan du tjekke på Alslinjens hjemmeside her.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...