Færre vil handle syd for grænsen i 2014

Arkivfoto

Arkivfoto

27. december 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Færre vil køre over grænsen efter øl og sodavand i det nye år. Det forventer Regeringen, når afgiften på sodavand bortfalder. Ifølge Finansministeriet betyder afskaffelsen af sodavandsafgiften, at øl og sodavand for 360 millioner kroner vil blive solgt i danske butikker i stedet for tyske i 2014.

Fra 1. januar bliver afgiften på sodavand afskaffet. En halvanden liters cola bliver cirka 1,5 krone billigere.

Der vil stadig være en afgift på cirka en krone for en øl på 0,33 liter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år blev der solgt 400 millioner liter sodavand. Det svarer til 0,2 liter sodavand per dansker om dagen.

Skatteministeriet har udregnet, at det ville koste statskassen fire milliarder kroner, hvis afgifterne på spiritus, tobak, cigaretter og chokolade skal ned på tyske afgifters niveau.

Hvor mange nye arbejdspladser det så vil give i de danske varehuse, når der sælges en kasse sodavand mere om dagen, må tiden vise.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...