Faldne fra Kampen om Als mindes

28. juni 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hjemmeværnet gennemfører i samarbejde med Sønderborg Kommune lægning af kranse og buketter ved de mange grave på Kær Halvø.

Mindedagen for de faldne under de afsluttende kampe i 1864 tager sin begyndelse på Ulkebøl kirkegård nu på onsdag 29. juni hvor der lægges krans fra Hæren kl. 10. Efter denne indledning på dagen opdeles der i to vognhold.

Der køres herefter ad to ruter til de mange grave hvor der lægges i alt fem kranse fra Hæren og 14 buketter fra Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

19 grave hvor danske soldater ligger begravet.

Grave for 152 danske soldater der faldt i kamp mod en preussisk overmagt der i ly af mørket var sejlet over Alssund 29. juni 1864. Kampe der førte til at den danske hær måtte evakueres til Fyn. Kampe der førte til dansk nederlag og afgivelse af store landområder som kom under tysk herredømme i 56 år, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Mindedagen ledes af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland i tæt samarbejde med Kontaktudvalget for de mititære traditioner. Hjemmeværnsdistriktet er repræsenteret ved premierløjtnant J.P. Rasmussen og løjtnant L. Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Forsvarets Krigergravstilsyn deltager oberst Køppen.

Alle er meget velkommen til at deltage i højtideligheden onsdag kl. 10.00 ved Ulkebøl kirke, samt til efterfølgende at følge med rundt til gravene på Kær Halvø.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...