Far og søn laver Open Mic for mindre kendte standup’ere i Kinorama

14. november 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

To lokale ildsjæle fra Lysabild, Mikkel Klinge Vandkær Thomsen på 17 år og hans far, Søren Vandkær Thomsen, savner noget komik i Sønderborg og ønsker at genoplive standup-miljøet.

De har derfor taget kontakt til Kinorama i Sønderborg og spurgt, om de vil lægge scene og sal til en række Standup Open Mic-arrangementer.

“Vi kontaktede Kinorama, fordi vi havde set, de havde planer om professionelle standup-arrangementer i det nye år, fortæller Mikkel og Søren Vandkær Thomsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kinorama sagde straks ja, og glæder sig lige så meget til at prøve konceptet af den 11 december klokken 20:00. I Open Mic-arrangementet kan mindre erfarne eller helt grønne komikere få chancen for at få et spot på scenen og mærke publikums reaktion på deres materiale”.

“Målet er at genoplive det standup-miljø i Sønderborg, som der tidligere har været tradition for. I dag er det nærmeste for at deltage i en Standup Open Mic-aften vistnok Vejle og det vil vi gerne lave om på. Vi tror, at mange trænger til et godt grin og vi synes det er fedt at Kinorama giver os og projektet en chance, og stiller den store scene og salen til rådighed. Vi har jo nærmest fået frie hænder”, siger søn og far. De håber på omkring 10 optrædende ved hvert arrangement. Arrangementet er bygget op som et standup-battle, hvor publikum til sidst kårer en vinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi to styrer selv slagets gang som værter og binder aftenen sammen. Vi vil gøre vores bedste for, at det bliver en sjov og underholdende aften i den store sal. I salen er der både komfort, lys og lyd og desuden bliver der skabt et backstage-område til de medvirkende, hvor der virkeligt bliver pyntet op og kræset for dem. Det gælder om at give de medvirkende en følelse af fællesskab den aften”.

Hvis man ønsker at stille op, så foregår tilmeldingen på Kinoramas hjemmeside under ”Open Mic”.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...