Farvel til benzin og diesel: 72 % af nye biler i Sønderborg er elektriske

Elbiler hitter i Sønderborg. Pressefoto

Elbiler hitter i Sønderborg. Pressefoto

30. januar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborgs borgere har taget elbilerne til sig i en grad, der overgår resten af landet. Sidste år blev der solgt over 2.400 nye biler i kommunen, og hele 72 procent af dem var elektriske. Det er markant højere end landsgennemsnittet på 62 procent og et tydeligt tegn på, at omstillingen til grøn transport for alvor har fået fart på i Sønderborg-området.

Den store interesse for elbiler i Sønderborg blev også tydelig, da Elbil Tour debuterede i byen sidste efterår. Her mødte 2.500 nysgerrige gæster op for at prøvekøre 10 forskellige elbilmærker, hvilket resulterede i 30 konkrete elbilkøb – og sandsynligvis endnu flere på sigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en ekstremt positiv udvikling, vi ser på elbilområdet i Sønderborg, og jeg er sikker på, at vi kun lige har set begyndelsen. I 2025 kommer Elbil Tour igen til byen, og denne gang med en tung og spændende tilføjelse. Elbil Tour 2025 vil nemlig også indeholde flere el-lastbiler, som forhåbentlig kan være med til at accelerere omstillingen af varetransporten”, siger Morten Vendelbo Jepsen, Senior Projektleder hos ProjectZero.

Selvom flere sønderborgere skifter til elbil, halter den tunge transport efter. El-lastbiler er stadig sjældne på vejene, men der er tegn på, at udviklingen snart kan tage fart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere tendenser peger på, at fremtiden for lastbiler bliver elektrisk. Producenter lancerer løbende nye modeller med længere rækkevidde, hvilket gør el-lastbiler mere anvendelige til både korte og længere transporter. Samtidig udbygges ladeinfrastrukturen, så der skabes bedre muligheder for opladning, der er særligt tilpasset tung trafik.

Derudover bliver det lettere for transportvirksomheder at planlægge deres ruter og optimere brugen af el-lastbiler i dagligdagen. En anden væsentlig faktor er den nye CO₂-baserede vejafgift, der trådte i kraft den 1. januar 2025. Den betyder, at lastbiler, der udleder mere CO₂, får højere afgifter, hvilket giver virksomhederne et økonomisk incitament til at skifte til grønnere alternativer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 1. januar 2025 er der indført en vejafgift for lastbiler, som afhænger af, hvor langt de kører, og hvor meget CO₂ de udleder. Det kan potentielt give transportsektoren et skub i retning af en grønnere fremtid. Det skriver ProjectZero i deres nyhedsbrev.

Den mest effektive måde at mindske transportens klimaaftryk på er dog at reducere behovet for privatbilisme generelt – og her er Sønderborg også godt med på den grønne bølge. Flere sønderborgere vælger allerede at gå, cykle eller bruge offentlig transport, og der ses en stigende tendens til samkørsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2024 blev over 12.500 ture delt via den lokalt udviklede nabogo-app, hvilket både sparer penge og reducerer CO₂-udledningen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...