Farvel til destilleriet og godaften til eget diskotek

Damir Damir er medejer af Bar 37
Damir Damir er medejer af Bar 37
11. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I aften åbner Bar 37 på Lille Rådhusgade, hvor det tidligere Bobs har ligget. Det er tre tidligere partnere fra Destilleriet Als: Damir Damir, Mohamed og Bjørn, der er gået sammen om at åbne en ny og moderne natklub i byen.

Og helt frem til, at dørene åbnes, så er der travlhed, men de lover, at de nok skal blive klar. De besluttede sig for at træde ud af destilleriet og stoppe med at hælde alkohol på flaskser – nu skal de i stedet sørge for, at flaskerne bliver tømt.

”Der er styr på detaljerne i det nye koncept, som skal kendetegne Bar 37. Stedet vil være ‘up to date’ med det nyeste indenfor både musik og drinks, og for at sikre det, så er der indsat et smagsdommerpanel af en håndfuld unge i alderen 18-20 år”, siger Damir Damir til SønderborgNYT og tilføjer, at de har købt hele bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Smagsdommerne skal sikre, at det kun er de mest populære hits, der kommer med på spillelisten hver fredag og lørdag aften og sikre, at det er skønne drinks, der kommer glassene. Lokalerne er blevet sat i stand og frisket op, og der er bygget en ekstra bar ved nedgangen til dansegulvet og så har vi et lysanlæg, som bare er helt fantastisk”.

Vilson Ferati, som de fleste nok kender fra X Factor, bliver daglig bestyrer og frontfigur for natklubben.

Med et imponerende lys- og lydudstyr på plads er Bar 37 klar til et brag af en åbning, når de slår dørene op i aften og stedet er åbent hver fredag og lørdag kl 22.00-05.00./ds

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

27. marts 2025 112, Augustenborg

Kvinde overfaldet mens hun ventede på bussen

27. marts 2025 112

En 50-årig kvinde blev tirsdag klokken 12:30 overfaldet, mens hun ventede på bussen ved stoppestedet på Stavensbølgade i Augustenborg. Pludseligt og uden nogen grund slog en kvinde hende med flere knytnæveslag i ansigtet. Den 50-årige flygtede fra stedet, og gerningskvinden fulgte kortvarigt efter, men gik så tilbage til busstoppestedet. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at […]

Læs mere...