Fattigdommen i Danmark er skabt af folkevalgte politikere

17. september 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

41 procent af syddanskerne mener, at det er politikerne, der har skabt fattigdommen i Danmark. Det viser en ny rundspørge, som Voxmeter har lavet for Kirkens Korshær.

Og det har de ret i, ifølge lektor i sociologi ved Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

”Det er fuldstændigt politisk. Det er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, der har skabt flere fattige, især flere fattige børn, og det er op til politikerne, om de vil ændre på de ydelser”, siger Jørgen Elm Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Danmarks Statistik var næsten 260.000 danskere fattige i 2017. En stigning på 26 procent siden 2015. Integrationsydelsen blev indført i 2015, kontanthjælpsloftet i 2016, begge med det argument, at de skulle motivere modtagerne til at komme i job, skriver Kirkens Korshær.

Syge rammes

Ifølge Jørgen Elm Larsen er problemet, at det er syge mennesker, der er blevet ramt af de lave ydelser. Motivationen virker ikke, fordi modtagerne af de lave ydelser har for store fysiske og psykiske helbredsproblemer til at kunne tage et vilkårligt job.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konsekvensen er fattigdom og det kan mærkes i Kirkens Korshær, hvor medarbejderne møder de mennesker, der rammes af de lave ydelser.

”Vi ser regulær fattigdom. Det vil sige folk, der ikke har penge til mad, mennesker der vitterligt ikke kan noget, fordi de ganske enkelt ikke har nogen penge”, fortæller Britt Garn-Larsen, regionschef for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.

Rundspørgen er udført af Voxmeter i august 2019 blandt 1000 respondenter og er repræsentativ for den danske befolkning over 18 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ydelsen til udeboende kontanthjælpmodtagere op til 19 år er brutto 7.272 kr. pr. måned.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...