FC Sønderborg er flot kørende med deres kultur for eliten

13. januar 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler
Fra venstre: Rasmus Andreassen, Lars Christensen og Nørgaard

Fra venstre: Sportschef Rasmus Andreassen, Lars Christensen, Broager Sparekasse og Lars Nørgaard, Linak.

Det går bedre og bedre i og med FC Sønderborg, som har en vision om at udvikle lokale fodboldtalenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er ved at flytte os fra noget godt til noget rigtigt godt”, siger sportschef Rasmus Andreassen på et pressemøde

onsdag. Det drejer sig om, at FC Sønderborg er i gang med at lave Elitesponsoraftaler, som gerne skal holde i tre år.

“De længere aftaler sikrer os ro til, at vi kan arbejde langsigtet, når vi laver aftaler med trænere og andre”, siger

sportschefen. Blandt sponsorerne er Broager Sparekasse, som kom med i 2015 og Linak, der har været sponsor i længere tid. Alsie Express er navnesponsor til hjemmebanen, Sønderborg Stadion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Christensen lægger stor vægt på, at FC Sønderborg favner hele kommunen.

Lars Christensen lægger stor vægt på, at FC Sønderborg favner hele kommunen.

“Vi er gået med, fordi FC Sønderborg handler om hele Sønderborg”, siger sparekassedirektør Lars Christensen. Han er helt enig med Lars Nørgaard fra Linak, der siger:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det helt afgørende for os er udvikling af lokale talenter. Om FC Sønderborg kommer i 1. eller i 2. division er ikke vigtigt for os”.

I FC Sønderborg er der stor glæde over, at lokale erhvervsfolk træder til og hjælper med at styrke organisationen.

FCS Business

“Vi har fået FCS Business, hvor sponsorer kan mødes om overskrifter, der handler om udvikling og erhvervsliv. På den måde prøver vi at give dem noget fagligt til gengæld for deres opbakning”, siger Rasmus Andreassen. Både erhvervsliv og FC Sønderborg er altid på udkig efter talenter, der kan udvikles og gavne lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ser det som et mål, at både Sønderborg og FC Sønderborg udvikler sig og bliver attraktiv for endnu flere”, siger han.

12 klubber udgør FC Sønderborg

Spillerne i FC Sønderborg kommer fra 12 fodboldklubber, der ligger spredt indenfor kommunegrænsen. Trænerne images (4)spotter de superdygtige, der bliver tilbudt at træne med hos FC Sønderborg. De 12 klubber har alle ejerskab i FC Sønderborg, så der er på ingen måde tale om “tyveri” af spillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når børnene skal i 7. klasse, så skal de gå i skole i Sønderborg, hvor der er en idrætslinie. Det betyder blandt andet morgentræning og selvfølgelig fokus på sundhed. Altså sund mad og god søvn – og selvfølgelig skole. Skolen er trods alt vigtigst”, siger Rasmus Andreassen.

Det er ikke bare ekstra tid med en bold på fodboldbanen, som det handler i FC Sønderborg.

“Det handler om talentudvikling på højeste niveau og der trænes 4 til 7 gang om ugen – og der spilles kampe i hele landet”, siger sportschefen.

Spillerne rejser

Det er ingen hemmelighed, at spillerne rejser, når enten skal videreuddanne sig til erhvervslivet eller når de er færdiguddannede og skal have job.fc sønderborg

“Sådan er det nu en gang. Men vores vision er heldigvis at udvikle. Men det kunne være spændende, hvis vi kunne få et godt seniorhold i FC Sønderborg. Måske kan spillerne arbejde i lokale virksomheder, hvor man gav plads til, at de kan passe deres træning”, siger sportschefen.

På pressemødet er der smil på læben hos både FC Sønderborg-medlemmer og sponsorer.

De alle tror urokkeligt på, at der bliver et frugtbart samarbejde mellem klubben og lokale virksomheder.

“Og det hele går ud på at styrke Sønderborg mest muligt, få gjort kommunen endnu mere synlig og i sidste ende få flere til at flytte hertil”, siger Lars Nørgaard fra Linak. Og når det har været muligt for lokale fodboldklubber, der faktisk er konkurrenter, at finde sammen om et elitemiljø, så må det også være muligt for erhversvirksomheder at stå sammen om at styrke FC Sønderborg og hele Sønderborg.