FC Sønderborg samler fodboldtalenter til et U13-hold

Arkivfoto

Arkivfoto

19. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En helt ny aftale mellem lokale fodboldklubber og FC Sønderborg betyder, at de allerdygtigste U13-spillere nu kan begynde at spille sammen i FC Sønderborg. Hidtil har U14 været yngste hold.

“Jeg er utroligt glad for den velvilje, som  klubberne har vist og lige så vigtigt er det, at DBU har godkendt aftalen”, siger FC Sønderborgs talentchef Jørgen Mathiesen.

Fodboldklubberne rundt omkring i kommunen mister altså deres allerbedste spillere, når de bliver 13 og kan komme på hold i talentudviklingsklubben FC Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Langt de fleste klubber er alligevel meget imødekommende, fordi det vil være godt for fodbold som helhed, hvis vi i Sønderborg bliver kendt som et sted, hvor vi er gode til at udvikle på lokale talenter”, siger talentchef Jørgen Mathiesen til SønderborgNYT.

Fodboldtalenter kan nogle gange spottes, mens de er helt små spillere og derfor kommer talenter fra U9 og op til U12 til teknisk træning i FC Sønderborg. Træningen hjælper dem til at blive lidt bedre og det er jo en gevinst for de såpkaldte moderklubber, som de også træner og spiller kampe med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jo tidligere vi begynder at træne talenterne på den rigtige måde, jo bedre bliver de og i FC Sønderborg har vi rigtigt godt uddannede trænere. For vores sponsorer er det vigtigt, at vi er skarpe på det med udvikling og det er også dér, vi har hele vores fokus”, siger talentchefen.

Fremover vil FC Sønderborg have deres eget U13-hold.

 

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...