Sønderjyske og FC Sønderborg glade for samarbejdet

23. august 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sports- og talentchef i SønderjyskE, Hans Jørgen Haysen, er glad for den nye aftale. Han påpeger vigtigheden af Sønderborg-områdets stærke talentarbejde, og så er det er heller ingen hemmelighed, at området har været leveringsdygtige i flere gode fodboldspillere.

“Det er glædeligt, at vi har indgået en ny og mere tidssvarende aftale. Sportschef Rasmus Andreassen fra FC Sønderborg fortjener ros for sin positive og konstruktive tilgang, og jeg ser frem til, at begge klubber kommer til at drage fordel af samarbejdet. Med den eksisterende aftale med SUB Sønderborg via SønderjyskE Fodboldsamarbejde og nu aftalen med FC Sønderborg, står vi stærkt i Sønderborg-området, hvor der ydes et fantastisk stykke talentarbejde”, siger Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med aftalen kan de største talenter fra FC Sønderborg fra U15 til U17 skifte til SønderjyskE. Ældre spillere, der ikke er i nærheden af superligatruppen, kan omvendt skifte den anden vej. Hos FC Sønderborg vender mundvigene også opad efter den nye aftale er underskrevet.

“Aftalen betyder, at vi udvikler talenter i hele området. SønderjyskE får dem ind lidt tidligere og slår de ikke til, kommer de hurtigere retur, så vi kan holde gang i deres udvikling. Samtidig kan vi måske også trække lidt mere på ressourcer og kompetencer fra SønderjyskE-organisationen. Og endelig så har vi også mulighed for at få adgang til spillere, der ikke slår til og får kontrakt på superligaholdet”, siger FC Sønderborg-sportschef Rasmus Andreassen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...