Fem af Danmarks dygtigste musikalske kunstnere går sammen på scenen

Pressefoto
Pressefoto
25. januar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På fredag klokken 20 går fem af Danmarks mest velrenommerede musikere på scenen sammen og så er der dømt musikalsk topmøde af den sjældne slags. Imellem sig har de spillet med hvad der kan kravle og gå af berømtheder fra såvel den internationale jazz-, rock- og popscene som den danske, skriver Sønderborghus.

Benjamin Koppel, Laust Sonne, Jacob Binzer, Kristoffer Sonne og Anders Koppel har årelange venskaber og samarbejde på kryds og tværs bag sig – og under Winter Jazz 2018 stod de fem stjerner på scenen sammen for første gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag har Sønderborghus  samlet dette dreamteam igen – til glæde for alle, der elsker god musik – om man er til singer-songwriter-folk, popmusik, er inkarnerede jazzer eller overbevist rock-fan, vil disse fem supermusikere vil blæse liv i håret og kasketten af de fleste.

Repertoiret tager afsæt i de fem musikeres musikalske bagage og kompositoriske klenodier – og der er lagt op til grovswingende, medrivende og melodisk instrumentalmusik, der øjeblikkeligt vil rejse et folkeligt krav om både koncertgentagelse og indspilninger i fremtiden.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...